Rejseberetninger

ICOM-CC møde ved ICOMs Generalforsamlingsmøde i Shanghai, nov. 2010

Traditionen tro mødes alle ICOMs internationale komitéer i den uge, hvor ICOMs treårlige generalforsamling finder sted, og således også i Shanghai. I praksis fungerer ICOMs generalforsamling samtidig som generalforsamling for de internationale komiteer, og derfor er der valg til bestyrelserne i de fleste internationale kommiteer i generalforsamlingsugen, på samme måde som der vælges bestyrelse (“Executive Committee”) til selve ICOM organisationen. Der er dog enkelte undtagelser, heriblandt ICOM-CC som traditionelt holder sin treårlige generalforsamling forskudt ét år i forhold til ICOMs generalforsamling, bl.a. af pladshensyn. ICOM-CC holder sine treårlige generalforsamlinger i form af konferencer med forelæsninger i en række underkomiteer, og ICOM-CCs generalforsamling/konference samler typisk op til 1000-1100 af de mere end 2000 registrerede medlemmer af ICOM-CC. Næste generalforsamling/konference i ICOM-CC finder sted næste år, i Lissabon 2011 og der forventes 1000-1100 deltagere, og en uge med fremlæggelse af mere end 200 peer-reviewed artikler, der samtidig udleveres i skriftlig form til de delegerede. Af den grund er ICOM-CCs traditionelle tilstedeværelse ved ICOMs generalforsamling mere rettet mod samarbejde med de øvrige internationale komiteer og rettet mod konserveringssektoren i det land, ICOMs generalforsamling afholdes i – i år Shanghai i Kina. Det præger ICOM-CCs program.

Chair Marie-Claude Corbeil introducerer ICOM-CC og eftermiddagens program

Chair Marie-Claude Corbeil introducerer ICOM-CC og eftermiddagens program

I Shanghai havde ICOM-CC sammensat et program med nedenstående forelæsninger mandag den 8. november i fire timer om eftermiddagen. Programmet blev modereret af vice-chair i ICOM-CC Vinod Daniels (Australian Museum), introduceret af chair Marie-Claude Corbeil (CCI, Canada) og bød på følgende emner, med fremlæggelse og efterfølgende diskussion efter hvert indlæg:

  • Intangible heritage in New Zealand museums: what role for conservation? Catherine Smith, Clothing and Textile Sciences, University of, New Zealand.
  • Rebuilding Qatar’s national identity: tangible and intangible in collaboration for the conservation of textile culture at the National Museum of Qatar. Konstantinos Chatziantoniou, National Museum of Qatar, Qatar.
  • The role of the conservator in safeguarding cultural diversity and enhancing regional socio-economic sustainability – Case study from the Prefecture of Florina, Western Macedonia, Greece. Maniatis Nikolaos, Rapti Stavroula, Androutsopoulos Nikolaos, Malea Ekaterini and Panagiaris Georgios, Technological Educational Institute of Athens, Greece.
  • Cultural heritage conservation as a medium of social integrity after political, social and economic disruption in Iraqi Kurdistan. Anne-Marie Deisser, Belgium, Dinah Eastop, United Kingdom, and Lolan Sipan, Kurdish Textile Museum, Kurdistan.
  • Scientific research for the conservation of iron artifacts. Ma Qinglin, Pa Lu, Mei Jianjun, Wang Wei and Ren Yashan, Chinese Academy of Cultural Heritage, China.
  • Investigating conservation and the role of a conservator in India. Namrata Dalela, India.
  • Sustainable development in museums in transformation context – Complex care and access to conservation. Iwona Szmelter, Faculty of Conservation-Restoration of Works of Art, Academy of Fine Arts, Poland.
  • Effectiveness of virtual access to collections. Hanneke van der Beek and Agnes W. Brokerhof, Netherlands Institute for Cultural Heritage, The Netherlands.
  • Turning less to more – Utilising a public-private partnership for the preservation and care of a university museum’s collections, loans and exhibition programmes. Lawrence Chin, Singapore, Cindy Wong, National University of Singapore, and Ahmad Mashadi, National University of Singapore.
  • Conservation of living heritage, or can we adapt principles to local needs? Sabine Cotte, Australia.
  • The stuff of life – Conserving for shared understanding. Eve Graves, Camberwell College of Arts, London.
  • Conservation training in Hong Kong, China. Evita S.Yeung, Leisure and Cultural Services Department, Hong Kong, and Chin-Wing Chan, Open University of Hong Kong.
  • Recent advances and current challenges in the education and training of conservation professionals. Debra Hess Norris, University of Delaware, USA
Tilhørere ved Iwona Szmelters forelæsning

Tilhørere ved Iwona Szmelters forelæsning

Som det ses af listen var der indlæg om en stor variation af emner fra repræsentanter fra de fleste verdensdele. De næste to dage var der arrangeret konserveringsrelevante besøg på forskellige institutioner. Tirsdag eftermiddag var der f.eks. “Visit and informal discussions at the Restoration Laboratory of Shanghai Museum”, hvor ICOM-CC delegater blev vist rundt i Shanghai museums nuværende konserveringsfaciliteter, med vægt på papirkonservering, metal- og keramikkonservering og med besøg i konserveringsafdelingens analysefaciliteter. Efterfølgende blev delegationen introduceret til en ny konserveringsafdeling, der skal bygges om nogle år. Hele onsdagen var der inviteret til “Visit and informal discussions at the Conservation Laboratory of the Zhejiang Province Museum and China Silk Museum”.

Såvel ICOM-CCs møde om mandagen, som de to “field trips” gav mulighed for at mødes med kolleger fra hele verden og ikke mindst at mødes med vore kinesiske kolleger, som der normalt kun er begrænset faglig forbindelse med. Meget givende og spændende!

Bent Eshøj (ICOM-CC vice-chair), be@kons.dk
Mikkel Scharff (Dansk ICOM sekretær), ms@kons.dk