FAQ

  • Mistet kort

Det er muligt at få udstedt et erstatningskort, hvis kortet bortkommer eller beskadiges.
Nyt kort bestilles via e-mail til mtj@museumstjenesten.com og koster 100 kr.

Du skal forvente minimum 4 ugers sagsbehandlingstid ved sekretariatet i Paris, dertil kommer leveringstid med DAO internt i Danmark.

Hvis du efter 3 måneder ikke har modtaget dit ICOM-kort bedes du kontakte Museumstjenesten, mtj@museumstjenesten.com.

  • Nyt job

Det er desværre ikke muligt selv at ændre dit job på ICOMs medlemsside. Send venligst en mail til Museumstjenesten, mtj@museumstjenesten.com mærket ”ICOM – nyt job” i emnefeltet. Husk at skrive dit nye ansættelsessted og adressen på stedet i mailen.

  • Adresseændring

Du kan selv ændre din adresse via IRIS, https://icom-museum.my.site.com/. Oplever du problemer med at ændre din adresse send venligst en mail til Museumstjenesten, mtj@museumstjenesten.com, mærket ”ICOM – adresseændring” i emnefeltet.

  • Ny mail

Du kan selv ændre din mailadresse via IRIS, https://icom-museum.my.site.com/. Oplever du problemer med at ændre din mail send venligst en mail til Museumstjenesten, mtj@museumstjenesten.com, mærket ”ICOM – adresseændring” i emnefeltet.

  • Leveringstid

Der er i øjeblikket meget lange leveringstider på ICOM-kort.

Sagsbehandlingen ved sekretariatet i Paris tager minimum 4 uger, dertil kommer leveringstid med DAO internt i Danmark.

Hvis du efter 3 måneder ikke har modtaget dit ICOM-kort bedes du kontakte Museumstjenesten, mtj@museumstjenesten.com.

  • Kontingent og betaling

Du modtager hvert år kontingentopkrævning via Museumstjenesten. Der kan gå flere uger fra Museumstjenesten har modtaget betalingen til den kan ses i på din medlemsside ved ICOM, da der er ekspeditionstid ved ICOMs hovedkvarter.

  • Årsmærkat til ICOM-kort

Museumstjenesten sender årsmærker med post, så snart kontingentet er betalt. Der er fortsat problemer med leveringstiderne fra DAO. Hvis du efter 2 måneder efter kontingentbetaling ikke har modtaget dit årsmærkat, bedes du kontakte Museumstjenesten, mtj@museumstjenesten.com.

  • Log in på ICOMs medlemsside

Du logger ind via IRIS på https://icom-museum.my.site.com/. Oplever du problemer med login skal du kontakte ICOM direkte via siden.

  • Hvor gælder mit ICOM-kort

Dit medlemskort dækker en lang række danske og udenlandske museer. Det er dog op til de enkelte museer at beslutte, hvorvidt de ønsker at give gratis adgang til ICOM-medlemmer. Vi kan derfor kun opfordre dig til at tjekke museets hjemmeside på forhånd eller tage kortet med og spørge i billetsalget.

  • Medlemskab

Hvordan ansøger jeg om medlemskab af ICOM ?

Læs mere om, hvordan du bliver medlem her ”Bliv medlem”. Du kan kun blive medlem, hvis du lever op til kriterierne på medlemssiden.

Kan jeg blive medlem midt i kalenderåret?

Vi behandler ansøgninger om medlemskab løbende, dog vil ansøgninger efter 1. oktober, først være gældende det følgende kalenderår. Bemærk at der kan være behandlingstid på ansøgningen.

Kan jeg sætte mit medlemskab på pause?

Det er desværre ikke muligt at sætte medlemskabet på pause. Du kan i stedet melde dig ud og ansøge om medlemskab på ny, når du er klar til at vende tilbage.

Kan min ægtefælle blive medlem af ICOM?

Dit medlemskab er personligt og gælder kun for dig, der arbejder på museum eller på anden måde har en hovedbeskæftigelse inden for museumsfeltet. Lever din ægtefælle op til kriterierne kan vedkommende søge om sit eget medlemskab.

  • Internationale komiteer

Du kan vælge op til to internationale komiteer ved at logge ind via https://icom-museum.my.site.com/. Herefter modtager du information og invitationer fra komiteerne direkte på den mail, du har tilknyttet dit medlemskab.